AKTIVITETSPROGRAM, UGE 7 TIL UGE 12 - VINTER 2018
Skiskole 1 (Søndag + mandag) Pris: NOK 80,- 4- til 6 deltagere pr. hold Grundlæggende skiskole i langrendsteknik for nybegyndere og let øvede. Vi arbejde med balance, bremse- og svingteknik samt de grundlæggende faser af diagonalgangsteknik. Kort introduktion i skismøring. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 dagen i forvejen.
Skiskole 2 (Søndag + mandag) Pris: NOK 80,- 4- til 6 deltagere pr. hold Kurset henvender sig til mere erfarne skiløbere, hvor vi arbejder med at optimere den enkelte deltagers tekniske færdigheder i diagonalgangsteknik. Vi træner fraspark, balance- og tyngdeoverføring samt korrekt brug af stavene. Målet er, at man ved hjælp af en forbedret teknik bruger betydeligt færre kræfter, når man går på skitur. Deltagerne har også mulighed for at få personlig rådgivning i valg at skiudstyr samt råd om skismøring. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 dagen i forvejen.
Skitur 1 (Tirsdag) Pris: NOK 125,- Gruppe på 8- til 14 deltagere Fjeldtur med turleder på ca. 6 timer i opkørte skiløjper med start- og afslutning ved skibutikken. Vi går i et moderat tempo med hyppige pauser. Turen kræver at deltagerne besidder en grundlæggende langrends-teknik og er i fysisk form til en dagstur på ca. 20 km i højfjeldet. Naturoplevelse, socialt samvær samt tryghed ved at være i en gruppe med turleder er nøgleordene for turen. Turens sværhedsgrad: Let-/middel. Medbring madpakke, varm drikke samt ekstra tøj. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 dagen i forvejen.
Skitur 2 (Torsdag) Pris: NOK 125,- Gruppe på 8- til 12 deltagere Fjeldtur med turleder på ca. 7 timer for erfarne skiløbere, hvor vi – afhængig af vejr og skiføre – forsøger at komme op på nogle fjeldtoppe inde i Rondane nationalpark. Dele at ruten vil ligge udenfor løjpenettet og det anbefales, at man går på ski med min. halv stålkant og BC-binding/støvler. Turens sværhedsgrad: Middel-/svær. Medbring madpakke, varm drikke samt ekstra tøj. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 dagen i forvejen.
Fjeldtur på egen hånd til Mysuseter Pris: NOK 125,- (Onsdag eller fredag) Gå en flot fjeldtur på egen hånd gennem nationalparken til Mysuseter - mod solen. Følg Trollløjpen fra Høv-ringen via Peer Gynt til Mysuseter - en tur på 20 km. Gå evt. via Glitterdalen og forlæng turen med 10 km. Afhentning med bus arrangeres onsdag eller fredag fra uge 7 til uge 12, hvor vejret bestemmer ugedagen. Bussen afgår præcis kl. 17 fra butikken på Mysuseter. Billet til bussen købes i receptionen på hotellet eller i skibutikken senest kl. 10 samme dag.
Snehulegravning Pris: NOK 100,- (Onsdag: Uge 7 og 8) Snehulegravning for børn og unge i en sneskavl nær skibutikken. Vi instruerer i, hvordan man laver en lille snehule/nødbivuak. Herefter prøver man at grave sin egen snehule. Vi afslutter formiddagen med at grille pølser over bål. Husk varmt tøj og ekstra vanter samt evt. drikke. Vi mødes kl. 10 ved skibutikken og børn under 10 år må ledsages af en voksen. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 dagen i forvejen.
Måneskinstur Pris: NOK 80,- (Onsdag: Uge 9 til 12) Skitur omkring Høvringen, hvor vi oplever den helt specielle stemning, når månen oplyser fjeldet. Turen arrangeres på onsdage i klart og stille vejr og starter kl. 20:30 ved skibutikken. Turen varer ca. 1 time og afsluttes med varm solbærtoddy + kage. Tilmelding i skibutikken eller pr. SMS senest kl. 18 samme dag.
Tilmelding pr. SMS: +45 23 60 62 84 eller +47 901 50 112 Rondane Skisenter, Høvringen v/Jørgen Kirk www.skisenter.com